BINDEBALLE KØBMANDSGAARD
25. Oktober 2020
Inden Michlas og jeg skulle tilbage til København, viste Torben og Sten os en lille tidskapsel, kun et par km. fra deres hus, det var Købmandsgaarden i Bindeballe:
I September 1897 blev jernbanen Vejle-Vandel etableret gennem Vejle Ådal. I den anledning åbnede Jeppe Kristensen en Købmandsgaard i Bindeball.
Da banen blev nedlagt 60 år senere, fortsatte købmandsforretningen, og har gjort det lige siden. I 1973 blev forretningen sat i stand af de nye ejere, og inventaret ført tilbage til tiden omkring år 1900.
Det er sådan man i dag finder Købmandsgaarden, et levende levn fra en tid der har været!
Det er morsomt at se det gamle varesortiment og inventar, og forretningen er en blanding af købmand, museeum med varer fra 'dengang'.
Det bedste er duftene, der er fx gammeldags grøn sæbe, der virkelig dufter af renlighed, der er en anden sæbe med duft af liliekonvaller, som dufter af et kært familiemedlem, som desværre ikke er her mere. Duftene tager en med tilbage til barndommen, en hel fantastisk oplevelse.
|
|
|