Mell.: En lille Nisse rejste
Jeg er en gammel nisse,
halvfemsindstyve år er jeg,
jeg derfor bad Jer komme
i dag og fejre mig.
Køn er jeg ikke mere,
mit skæg er pjusket, tøjet slidt
og rødmen på min kind, tja
den er jo falmet lidt.
Jeg har haft nok at gøre,
i huset her på Madsensvej
og fulgt Jer meget nøje
i alvor som i leg.
Jeg trasked' med fornøjet
når vi om træet skulle nå,
men den dér med motionen
- den tror jeg ikke på.
Og hvis der kun var tretten
til bords ved vores Julefest,
blev fluks jeg inviteret,
var med som hædersgæst.
Jeg ønsker ingen gaver,
om den slags kerer jeg mig ej.
Og dog, der er en stor ting
jeg altid ønsked mig.
Jeg vil så gerne spejle
mig selv i Øresundets vand.
Så får jeg langt om længe
set verdenens største mand.
Når denne dag er omme,
jeg tager til mit Nisseskjul.
Vær hilset, kære venner,
vi ses til næste Jul!
EG, 1998
|
|
|