SØNDERJYLLAND I
SØNDERJYLLAND I
11. September 2024

1920-Grænsen - Christiansfeld - Sønderborg


Da mor og jeg var i Nordjylland i 2022 for at se Gammel Estrup, Sagde hun, at hun godt kunne tænke sig at komme ned og se Sønderjylland - det gjorde vi så i år.

Vi startede turen med at gøre ophold ved den gamle grænse 1864-1920, hvor Kong Christian X i 1920 red den tabte landsdel tilbage til Danmark. Det var markeret med en ny skulptur i bronce, der forestiller gamle grænsesten. Det var underligt at tanke sig, at grænsen havde gået så højt oppe!

Herefter kørte vi mod Christiansfeldt, som vi ankom til i regnvejr. Vejret til til trods startede vi med at se kirkegården, hvor mænd og kvinder ligger adskilt, og ikke sammen med deres familier, hvilket har noget at gøre med der kristne livssyn, man lever efter i byen.

I øsende regnvejr tog vi en pause på en café i byen, hvor vi fik kaffe, og et stykke af byens berømte honningkage! Vi købte også nogle honningkager til senere til turen.

Herefter gik vi rundt og så byen, der igen bærer præg af byens livssyn; orden, renlighed og gedigne bygninger i god kvalitet, ikke meget udsmykninger og gesvejsninger - kvalitet og enkelthed.

Vi så byens kirkesal, og igen enkelthed ... og sand på gulvet!

Derefter kørte vi til Sønderborg, hvor vi gik en tur langs havnen, og fik en bid brød, inden vi fortsatte til vores hotel, Hotel des Nordens, på den anden side af grænsen.

Et dejligt hotel, og hvad der viste sig, med en velsmagende aftenbuffet!
Klik her for at få dit eget GoMINIsite