SELSØ SLOT
22. Juli 2021
Michlas og jeg begav os mod 'Det forladte Slot' Selsø. Slottet, opført i 1570'erne, havde stået mere eller mindre forladt og ubrugt i perioden 1829-1972. Salene havde i tiden været brugt som kornkammer, fasaneri, svinesti, hønsehus osv. Og manglende vedligeholdese havde også sat sine spor!
I 1972 begyndte man at restaurere huset, med respekt for interiørerne og det 150-årige forfald. Huset er sat i stand på tag og fag, og indenfor er forfaldet og nedbrydningen standset. Nu står huset indre i fuld Empire, men man har ikke sat i stand og skiftet ud - kun bevaret det, som allerede var. En meget stor oplevelse.
Efter Selsø, kørte vi til Middelalder Marked i Ulvsborg. Der var et interessant sted. Desværre var markedet mærket af Corona, det var ikke lige så stort, som sædvane.
Vi spiste derefter en sen frokost på Stranden ved Høve Skov.
|
|
|