Nu skulle det prøves: at tage på ferie alene, en ferie, hvor jeg kunne bruge den tid, og nørde med de ting, som interesserer mig. Så jeg bestilte en busrejse med Riis Rejser til Wien - at der så også var indlagt et kort besøg i Praha, gjorde det heller ikke dårligt, og de steder, jeg ville se, lå mere eller mindre i gå-afstand fra hotellet.
Afsted klokken meget tidligt fra Hovedbanegården med bussen til overnatningshotellet i Celle i Tyskland. Selve turen er der ikke meget at skrive om, jeg læste og glodede ud på landskabet, der fór forbi. Næste dag ankom vi til Wien, og om aften var der arrangeret fællesspisning på en italiensk restaurant.
Næste morgen gik jeg ind til centrum for at se Hofburg, og området omkring Den Kejserlige og Kongelige Families byslot. Området er storslået, bygningerne er storslåede. Parlamentet er en storslået hvid bygning, der ligner græsk tempel. og er tegnet af den danske Theophelius Hansen. Foran bygning vogter Pallas Athene i hvidt og guld! Lige overfor Thesseus Templet ligger som en lille hvid perle midt i en fantastisk park, hvor en flok kinesere var i gang med morgengymnastikken.
Desværre er det kejserlige skatkammer under renovering, så det var ikke muligt at komme ind og se Det kejserlige Bordsølv, møg ærgerligt!!! Der bliver først åbnet igen i 2026, så jeg må til Wien igen!!!
Næste stop var Karpuzinergruft, hvor Den Kejserlige Familie ligger begravet.
Og hvad gør man når det begynder at regne? Man finder en Café til en kop kaffe. Og hvad er mere wienersk end at være Salonfähig på Das Kaiserliche und Königliche Hofzuckerbäckerei Demel? Alene navnet! Det måtte prøves, det blev det og det var godt, rigtigt godt!
Efter kaffen og kagen, gik turen ned til Stephans Dom, der Wiens romersk-katolske Domkirke fra 1147. Kirken er meget smuk og imponerende! Jeg var ret heldig, jeg fik oplevet en katolsk messe i kirken, så det blev også til åndelig føde. Uden på Stephansplatz fandt jeg en bænk, og kiggede på menneskerne, inden jeg gik i Domgasse, og gloede på et hus, hvor W.A. Mozart havde boet i nogle år. Herefter drev jeg rundt i gaderne og indsugede indtrykkene.
På vej tilbage til hotellet gik jeg gennem Byparken, alene for at se den forgyldte statue af Johann Strauss. Der er ret mange Denkmals i den by - overalt, halvdelen af personerne kender jeg ikke. Ikke langt fra hotellert ligger Naschmarkt, som er et udendørs marked, noget a la Torvehallerne, men mere udendørs. Her er boder med nødder, kager, kød og fjerkræ og krydderier og grimme souveniers!!! Samt restauranter og barer. Det var ret hyggeligt, og ret sydlandsk! På hotellet var der tid til et lille hvil, og til at skifte sko.
Tilbage i centrum gik jeg rundt på må og få, og fandt en lille antikforretning, der havde en ret lækker suppeøse i sølv!!! Desværre tog forretningen ikke kreditkort, så den blev i Wien - øv! Derefter spiste jeg sen frokost på Café Schwartzenberg, hvor jeg spiste Kejser Franz Joseph Is farvoritmad; Tafelspitz efterfulgt af Apfelstrudel med vaniljesovs. Det smagte udemærket, men vaniljesovsen var ret kedelig!
Næste dag, som var den eneste dag, hvor jeg tog med mine rejsefæller på tur, kørte vi ud for at se Det kejserlige Sommerslot Schönbrunn, der lå en kort køretur fra hotellet. Det var min mening, at jeg ville gå tilbage til hotellet, men mine fødder sagde nej!
På den sidste dag i Wien, var der kun to ting på tapetet, jeg ville se Schloss Belvedere og besøge Mozarts grav på Sankt Maxer Friedhof. Jeg gik fra Belvedere og ud til kirkegården.
Turen tilbage til hotellet var lang og varm! En anden gang skal jeg sætte mig bedre ind i den offentlige transport!!!!
Næste morgen begyndte vi hjemrejsen. Frokosten tog vi i Praha, og vi overnattede på et uchamerende hotel i den nordtjekkiske by Teplice. Det var meningen, at jeg ville have været gået ind til Teplice for at se byen, men det satte en god regnskylle stopper for!
Alt i alt var det en fantastisk tur, jeg fik set og oplevet de ting, jeg ville. Og rejsefællerne var også hyggelige, det er bare trist at man først er rigtig rystet sammen, når turen er ved at være slut.
|