OLE ANDERSEN MØLLER
1745-1813
Ole Andersen Møller, som var min 4x tip oldefar, var født i Wismarstræde, Dragør i 1745.
I 1776 blev han gift med Giertrud Jeppesdatter (1742-1784) fra Tårnby. De fik en lille pige, Anne, født i 1779. I 1784 dør Giertrud, og herefter rablede det for Ole.
Ole Andersen Møller, der formodentlig ved sit giftermål var blevet skipper, blev mærkelig. Det var så meget, at folk i byen snakkede om det. I sommeren 1785 så man ham på havnen spadserende på en planke "uden at have noget på hovedet og udi denne situation med høj røst at udtale adskillige ord uden mindste sammenhæng".
Sådan havde det også været i den forgangne vinter. Af frygt for at hans tilstand skulle forværres i sommerheden, lod schouten ham bevogte af fire mænd hjemme i hans hus i Sønderstræde, mens der blev truffet forberedelse til at få ham anbragt på Sct. Hans Hospital, der dengang lå på den anden siden af søerne ved nuværende Åboulevard/Rosenørns Allé-krydset i København.
Ved nogle venners hjælp kom han dog snart ud herfra. Men galskaben fortsatte. I september overfaldt han skipper Ole Hansen Wass på havnen, hvorfor han blev sat i amtets arresthus inde ved Langebro. Da han her opførte sig ordentligt, blev han igen løsladt og kom hjem til Dragør. Men i november fremturede han på kroen (nuværende Strandhotellet), hvor han overfaldt serveringspigen og løb gennem krostuen efter kromanden og hans kone, så de måtte søge tilflugt bag en låst dør. Endvidere smed han brændende stearinlys rundt i lokalet. Hans tjenestepige hjemme i huset forsøgte han en nat at smide ud af vinduet, mens han råbte, at nogen skulle komme og hugge hovedet af hende. Hun turde således ikke mere være hos ham. Herefter blev han igen arresteret.
I april 1786 var han igen anbragt på Sct. Hans Hospital. Mens han var her, blev hans hus solgt på auktion for 400 rdl. - også indboet og andelen i hans skib blev realiseret. Endvidere blev der oprettet en kontrakt mellem ham og hans svoger i Tårnby, skibstømrer Mads Jeppesen, der var broder til hans afdøde hustru. Ifølge denne kontrakt forpligtede Mads Jeppesen sig til at give Ole forplejning og husly resten af hans dage, mod at Mads overtog alt, hvad Ole ejede. Efter opholdet på Sct. Hans skulle Ole så bo i Tårnby hos sin svoger, men denne har åbenbart ikke kunnet styre ham. Ole kom i løbet af sommeren tit og ofte til Dragør, hvor han satte "Dragørs beboere i frygt og fare ved hans galskab og utilbørlige omgang, særdeles fruentimmerne, da der for nærværende tid ikkun er få mandfolk hjemme, som desuden dog alle ere bange for ham".
Pastor Olrog i Store Magleby havde også mange problemer med Ole, fordi han fastholdt, at han ikke ville tage denne gale mand til alters. Præsten mente imidlertid at have en forklaring på, hvorfor Ole var blevet afsindig. Han skulle kort tid efter Gertruds død være blevet forelsket i en pige fra Store Magleby - en datter af gårdmand Jan Jansen - men hun ville ikke vide af ham, hvilket skulle have givet ham dette psykiske knæk.
I efteråret 1786 var Ole flyttet til et logi i København, for bofællesskabet med svogeren fungerede ikke. I hovedstaden faldt han åbenbart i hænderne på en eller anden "lommeprokurator", som byen dengang var så velforsynet med. Denne må have opildnet Oles oppositionstrang mod alle de øvrighedspersoner, der havde været indblandet i hans "sag".
I et bønskrift til kongen anmodede Ole nu om at få fri proces til at anlægge sag mod schouten for at have ladet ham arrestere og frataget ham hans penge, ejendele og skib. Men dette blev ham nægtet i januar 1787. I det følgende år gentog han denne ansøgning til majestæten, og hver gang med samme resultat: "Kan ikke bevilges".
På et tidspunkt må Ole vel være faldet til ro. I folketællingen for 1801 finder man ham i Dragør, hvor han da boede med datteren Anne og hendes mand, matros Hans Jansen Jans. Ole benævntes da som styrmand. Den lille familie boede til leje i huset Slippen 4.
Ole døde i 1813. |