LIPNO NAD VLTAVOU
23. August 2018
Hjemmefra havde vi besluttet, at vi ville til Treetop Walking i Lipno.
For nogle år siden var vi i det samme område, nemlig den nærliggende by Cesky Krumlov. Vi havde forventet at køre gennem små landsbyer, på mere eller mindre dårlige veje. Men der er motorvej på næsten hele strækningen! Nogle steder var motorvejen ikke helt færdig, så dér blev vi ledt væk, men i det store og hele, er vejene nu gode sydpå!
Lipno er en udpræget ferieby for aktiv ferie, hvad det nu indebærer af frygtelige aktiviteter! :-) Men vejen til byen er meget smuk, man kører i det kuperede terræn langs floden.
For at komme til det 40 m. høje udkigstårn, skal man lige med en skilift, medmindre man vælger at gå - vi tog liften.
Fra liften går der en ca. 400 m. lang gangbro, som fører op til midt på tårnet. Gangbroen snoer sig lidt, så der er ret gode forskellige udsigter. De sidste 20 m. op i det nikantede tårn foregår i et astadigt tempo til fods, for at nyde den fantastiske udsigt og tage billeder.
På vej ned, kan man enten vælge at gå helt ned via gangbroen, eller tage en rutchebane de sidste 20 m. ned. Det tog forbløffende kort tid at komme ned!
Efter disse 'strabadser' var det tid til frokost, som vi spiste i Cesky Krumlov.
|
|
|