MADEIRA SAUCE
MADEIRA SAUCE
Sauce Madére

 
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 gulerod
et par kviste frisk timian
5-8 sorte peberkorn
3 dl. madeira
2 dl. rødvin
4 dl. oksefond
30 g. smør

Skalotteløg og hvidløg pilles og hakkes fint. Guleroden snittes i helt små tern.

Varm en lille og tykbundet gryde op og kom en god sjat olivenolie i. Sauter løg, hvidløg og gulerod i et par minutter ved middel varme uden det tager farve.

Riv bladene af timiankvistene og kom dem ved sammen med peberkorn.

Hæld madeira ved og lad det koge ind til det halve.

Tilsæt rødvin og lad det igen halvere.

Så kommes oksebouillon eller oksefond ved, og endnu en gang reduceres til cirka halv mængde.

Når din madeira sauce er halveret tages gryden af komfuret, og koldt smør i tern piskes i. Smag til med salt og peber, og gerne mere Madeira.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite