KINA: 06. - 21. Januar 2007
HAINAN, BOAO
14. - 16. Januar 2007
Min Onkel Ole er Hoteldirektør på Sofitel Hotel i Boao på Hainan. Vi besøgte ham i to dage på hotellet. Desværre var min Moster i Bangkok, så hende fik vi desværre ikke hilst på - øv!
Ole hentede os i San Ya og kørte sig til sin villa, hvor vi fik en god frokost. Vi havde ristede løg og remoulade med hjemmefra, så der manglede ikke noget. Derefter blev vi indlogeret på hotellet. Om aftenen gav Ole en lækker middag på hotellet.
Vi fik en hel lille lejlighed stillet til rådighed, med en lille hall, dagligstue, garderoberom samt en kæmpestor terrasse, som vi ikke fik så meget brug for, da vejret var noget overskyet og lidt blæsende. Der var friske blomster og kurve med frugt. Om aftenen stod der et fad med chokolader! Vi blev rigtig forkælet i de dage!
Hotellet er kun nogle få år gammelt, og bygget for at huse den årlige BFA konference, som finder sted hvert år i April. På mødet, hvor regeringschefer for de asiatiske lande mødes, afstikkes strategien for Asien for det kommende år. Konferencecentret, som er bygget sammen med hotellet, kan med lethed rumme de 2000 delegerede, desuden er der små 20 mødelokaler under den store mødesal.
I forbindelse med hotellet er der en række varme kilder, hver med deres dufte og gavnlige virkning for diverse lidelser eller sindstilstande. De var omkring 41-47 grader varme og afslappende og lækre! Det kan varmt anbefales.
Ca. 5 km. fra hotellet ligger et ret fantastisk tempel, som vi blev anbefalet at se. Desværre havde Peter det ikke godt den dag, så jeg var på sightseeing alene. Ole havde stillet bil og chauffør til rådighed, så det var ikke noget problem at komme rundt. Det var lidt underligt at blive gloet så meget på, først fordi man er 'hvid' og dernæst fordi jeg blev kørt rundt i en lækker bil med chauffør.
Lotus Templet var utrolig smukt og fredfyldt! I den største pagode, var der på 2. sal en buddah, som var 3-4 etager høj ... vauw!
Bagefter blev jeg kørt ud til en lille bitte landsby, ad små jordveje, forbi marker og faldefærdige rønner. Her skulle jeg se deres tempel, som ikke var lige så stort, som det forgående, men havde en helt speciel charme, nok fordi det ikke var et tempel, som var overrendt af tourister. Jeg skulle give et bidrag til templet, det forventedes, men jeg viste ikke hvor meget, så jeg viste chaufføren en 50 yuan seddel, og på hans mimik, kunne jeg se at det var vist noget i overkanten, men 40 DKR kunne jeg nok overkomme, så sedlen røg i bøtten. Dette udløste et stort bundt røgelse, som munken gik foran med, og ved hver buddah stak mig en pind, som skulle sættes foran. Alle buddah'erne fik hver en pind - nogle var åbenbart mere vigtige end andre, så de skulle ha flere. Seancen endte med at jeg skulle slå på klokken 6 gange.
Det var nogle oplevelsesrige dage, og dejligt at se familien! |
|
|