MALLORCA
08. - 15. September 2007
Efter tre ugers sommerferie i blæst og regn, trængte vi til lidt sol og sommer. Så i huj og hast fik jeg byttet mig en uges fri og vi tog til Mallorca. Inden afrejsen havde jeg joket med, at vi skulle ned til grisefest og fulde skandinaver Det var lige før det gik i opfyldelse
Der var ingen grisefester, men der var fulde skandinaver; et norsk par var så fulde ved aftenbuffeten, at de slingrede rundt og var ved at vælte tjenerens skrivepult flere gange. Og de forstod ikke hvad personalet sagde til dem. Da jeg hvæsede at det var jävla pinsamt at se dem, så det det ud til, at der var noget der trængte igennem deres sprittåger.
En dansk gruppe som vi så flere gange, men det var altid ved poolbaren eller en af Cala Majors andre barer – de var til gengæld i højt humør, grinede og havde det sjovt, og var hyggelige at være sammen med, de gange det skete.
Men vi fik hvad vi kom efter; masser af sol og varme – op til 43° og dejligt, køligt og salt vand!!!! Når vi ikke spiste på hotellet, det skete kun to gange, fik vi også lækkert mad og nogle kander sangria – skål!
Selve hotellet, Santa Ana, var so and so – ikke renoveret siden opførelsen, men vi skulle heldigvis kun sove der. Vi måtte blandt andet ikke benytte hotellets håndklæder på stranden, så vi købte et par i den nærmeste souvenirbod.
I ført orange badebukser, på et forsatangult badehåndklæde, mindede jeg vist mest om en limonadeis, der smeltede i solen.
Cala Major / San Augustin. Det er egentlig to byer, der er vokset sammen, så man ikke kan se, hvor den ene slutter og den anden begynder. Men der er forskelle; Cala Major forsøger stadig at opretholde tiltroen til fordums tiders belejring af chartertourister. En af barerne hedder Rottehullet, since 1984 og der ligger også en Café Snaps. Sammen med kebabhuse og værtshuse i hobetal, samt souvenirbutikker, er stilen ligesom lagt. I San Augustin er der længere mellem skod-barer og souvenirbutikker, og der er nogle ret lækre restauranter, både gourmet (Port kan varmt anbefales. Fantastisk udsigt over marinaen) og almindelige gode familierestauranter.
Gènova. En lille landsby, der ligger lige på grænsen til Serra de Na Burguesa bjergene. Jeg besøgte den en dag, hvor jeg ikke gad ligge på stranden. Først tog jeg tog den forkerte bus og kørte lige igennem byen, uden at opdage den, og havnede i Palma. Byen er meget hyggelig men ikke videre interessant. Der var dog en lille café hvor de lokale sad og drak øl og kaffe, diskuterede højlydt og spillede lotteri.
Palma de Mallorca. Lige så snart man bevæger sig væk fra hovedfærdselsgaderne, går man ind i en helt anden verden; det ældgamle kvarter Sa Calatrava er så hyggeligt! Smalle, skæve gader, trapper med blankslidte trin fører til små hyggelige pladser, hvor der naturligvis altid ligger en eller flere caféer. Mange gader er så smalle, at solen næsten ikke kan nå derned, så der er behageligt køligt at gå rundt og betragte alle de forskellige huse og forretninger.
Men der er slanger i paradis – bogstaveligt; elinstallationer! Som fede kilometer-lange slanger vrider tykke og tynde elkabler sig langs de ellers smukke facader. Flotte borgerhuse og adelspalæer er skæmmet af disse elkabler – det er utroligt synd for helhedsindtrykket, og ikke helt sikkert, det sker, at der sker kortslutning i dette virvar af kabler – gad vide om eletrikkerne helt kan finde ud af, hvilket kabel der hører til hvilket hus, og hvilke installationer det forsyner el med. Synd og grimt er det!
Men der er som sagt svalt på bunden af disse smalle gader og gyder, og mange steder understreges køligheden af rislende fontæner eller sprudlende springvand, som der er rigtigt mange af i Palma.
Palmas Katedral La Seu er et fantastisk bygningsværk i gotik, påbegyndt i 1230 af Kong Jaume I. Det kæmpemæssige kirkerum ligger i næsten halvmørke, kun oplyst af den 12 m brede roset over hovedalteret, samt lys og lamper ved de forskellige helgenstatuer og de forskellige altre. Der er 10-14 sidekapeller, med altertavler så store at de ville være en dansk domkirke værdig! Ellers er der et skatkammer, hvor der opbevares imponerende samlinger af guld- og sølvsmedearbejder til religiøse formål.
Valldemosa. En malerisk klump af huse, der er berømte af to grunde; Mallorcas eneste helgenkårede Catalina Tomàs (1531-1574) og at Chopin boede vinteren 1838-1839 i Valldemosa med sin elskerinde George Sand. Bortset fra det, er byen meget hyggelig, stejle, smalle gader med huse opført i sandsten og en utrolig mængde potteplanter, der står og hænger overalt.
Sóller/Port de Sóller. Begge steder ligger omgivet af bjerge, så de ligger som på bunden af en gryde, hvilket betyder, at der er meget varmt, da der næsten ingen vind er. Port de Sóller består kun af en marina og en række butikker. Sóller by adskiller sig ikke videre fra andre byer, andet end den gamle jernbane til Palma. Banen er anlagt i 1906 til transport af citroner og appelsiner til Palma. En 40 km. lang tur, i de oprindelige vogne, som går gennem appelsinlunde og olivenmarker og flere tunneller. Turen starter meget smukt i Sóller, men ender desværre et godt stykke udenfor Palma, da der ved den oprindelige endestation ikke er plads til touristbusserne!
|