BOERENJONGENS
BOERENJONGENS

Boerenjongens er en hollandsk Jule- eller Bryllupslikør, der stammer fra provinsen Groningen. Boerenjongens betyder Bondedreng. En variation med abrikoser i stedet for rosiner kaldes Boerenmeisjes og betyder Bondepiger, i Dragør kaldet Kone Punch.

Benyttes drikken til et bryllup, kaldes den Bruidstranen, der betyder Brudetårer

250 g. brunt sukker
2½ dl. vand
skal af en øko citron
500 g. gule rosiner
1 tsk. honning
1 vaniliestang
1 stykke hel kanel
1 fl. cognac
evt. en muserumpe (Stjerne Anis)

Sukkeret opløses i vandet, og rosinerne tilsættes. Dette trækker i 4-5 timer, hvorefter det drænes. Rosinerne hældes på et sylteglas, og resten af ingredenserne tilsættes. Man kan tilsætte lidt af iblødsætningsvandet, for at justere sødmen.

Blandingen sættes koldt og mørkt i mindst tre uger - gerne mere, inden det drikkes.



 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite