JULE SIRUP
8 pers.
1 tsk. hele kryddernelliker
2 tsk. hele kardemommekapsler
2 tsk. enebær
3-4 stk. stjerneanis
2 tsk. hel allehånde
1 stk. hel muskatnød
2 stænger kanel
4-5 stk. laurbærblade
100 g frisk ingefær
1 stang vanilje
2 stk. appelsiner, skal heraf (usprøjtet)
1 stk. citron, skal heraf (usprøjtet)
400 g brun farin
5 dl vand
2 dl portvin
Knus alle de tørrede krydderrier groft i en morter. Skræl ingefær og hak den. Skær skallen af citrusfrugterne men undgå det hvide. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.
Kom det hele i en gryde sammen med vand, portvin og farin og bring det i kog. Lad det simre ganske roligt i 10 minutter til farinen er opløst.
Hæld væske og krydderier i en beholder med låg og lad den trække i køleskabet natten over. Si den derpå først gennem en sigte og derpå gennem et kaffefilter. Hæld siruppen på en flaske med patentprop. Den kan holde sig i køleskabet i 2-3 uger.
TIP: Brug f.eks jule-siruppen som glögg-ekstrakt eller i en “Christmas Royal”: Kom lidt sirup (ca. 1-2 spks.) i bunden af et champagneglas og top op med mousserende vin.
Kilde: Blomsterberg & Price
|
|
|