Den krydrede vindrik biskop var en af de mest yndede i 1700- og 1800-årenes Danmark. Den var så populær, at fajancefabrikkerne lavede punchebowler udformet som bispehuer, som man serverede den i. Drikken var lavet på pomeranser, de populære bitre citrusfrugter, som ellers blev anvendt til syltning og konfekt. Den kunne indtages varm eller kold, som man behagede. Det ser ud til, at den oprindelige opskrift var med tidens populære Pontac, en frisk ung rød Medoc fra Bordeaux, men 1800-årenes opskrifter lyder oftere og oftere på blot rødvin. I hvert fald anbefaler de tre ældste opskrifter Pontac'en. Pomeranserne suppleres i nogen udgaver af drikken af appelsiner og i de senere opskrifter fra 1800-årene tilføjes ofte tillige rom. Det gav klart mere smag til biskoppen, men betød også at holdbarheden forøgedes pga. af det højere alkoholindhold.

BISKOP   1 flaske let ung rødvin, f.eks. Beaujolais eller Rioja 2-4 friske pomeranser eller, hvis der anvendes syltet frugt, ¼-½ glas marmelade efter smag 25-100 g sukker efter smag

Det kan være svært at skaffe pomeranser i visse dele af landet, men de burde kunne bestilles hos ens grønthandler, når de er i sæson. Det er en vinterafgrøde, så se om det kan lade sig gøre i månederne omkring jul. Prøv en etnisk grønthandler. Hvis det ikke lykkes, har jeg med held anvendt en god pomeransmarmelade. Jeg laver den selv, men det er muligt at købe en god engelsk "Seville Orange Marmalade", som kan fungere fint med en flot pomeranssmag i drikken. Kandiseret pomeransskal er ikke egnet. Så hellere appelsiner og citroner som erstatning, men det giver en helt anden og ikke nær så elegant smag. Drikken findes i en udgave med hvidvin, som enten kaldes Kardinal eller Biskop Royal. Til den anbefales en Graves eller en Riesling. Anvendes friske pomeranser starter man med at strimle det orange af skallen med en tyndskræller eller en juliennekniv, men kun det orange. Den hvide del af skallen er meget bitter og vil ødelægge smagen. Desuden presses saften gennem en sigte ned i en skål af passende størrelse til at blande drikken. Bland det med vinen og kom sukkeret i og rør rundt, så det bliver opløst ordentligt. Man må smage sig frem mht. sødningsgraden, da pomeranser er meget forskellige. Men drikken bør smage frisk og ikke være alt for sød. Anvender man den syltede udgave, opvarmes ca.1½ dl af marmeladen forsigtigt i en kasserolle. Når den er blevet flydende, blandes den med lidt af vinen, og blandingen kommes herefter sammen i en skål med resten af vinen. Der behøves ikke yderligere sukker end det, der er i marmeladen. Smag evt. til med mere marmelade, hvis den ikke giver nok smag eller sødme. Vinen kan nu kommes på flaske, proppes til og kan holde sig i køleskab i en uge. Man kan servere den varm eller kold. Kilde: De Arte Coquinaria